Osteopati og COVID-19 senfølger

Ved en osteopatisk behandling af COVID-19 senfølgerer er der fokus på de fysiske senfølger såsom: Åndenød, Muskelsmerter, Brystsmerter og Smerter i arme og ben.

En lille gruppe på 5-10 procent af dem som bliver smittet med coronavirus (COVID-19), forventes at opleve senfølger. Senfølgerne blandt de 5-10 procent er meget forskellige.

Nogle senfølger har kendte årsager, mens man fortsat ikke kender årsagen til andre. Derudover er nogle af senfølgerne nemme at identificere, mens andre er mere diffuse. Endelig er der stor variation i sværhedsgraden af senfølgerne. Senfølger opstår både hos personer, der har haft et mildt sygdomsforløb, og hos dem, som har haft et alvorligt forløb med coronavirus med indlæggelse og eventuelt intensiv behandling. Senfølger ses hos både unge og gamle samt hos både personer med kroniske sygdomme og personer, som ikke fejlede noget, da de fik COVID-19.

Der eksisterer ikke en officiel definition på senfølger efter COVID-19, hverken i Danmark eller internationalt, som kan anvendes i forhold til at afgøre, hvornår der er tale om senfølger. Dog betragtes senfølger efter COVID-19 på baggrund af den nuværende viden, som fysiske og psykiske, herunder kognitive helbredsproblemer, der opstår under den primære infektion, eller i tiden umiddelbart efter, at den akutte virusinfektion er overstået, og som er relateret til behandlingen af eller infektionen med ny coronavirus, og som er vedvarende i minimum 6 uger i forlængelse af den akutte sygdom.

Osteopatisk behandling til personer med COVID-19 senfølger

Da COVID-19 stadig er en meget ny virus er der fortsat meget vi ikke ved. Dog bliver det mere og mere tydeligt at sygdommen kan skade kroppen på mange forskellige måder. Ved en osteopatisk behandling er der fokus på de fysiske senfølger såsom:

  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Smerter i arme og ben

Da der er stor forskel på hvordan senfølgerne viser sig, vil du ved den første konsultation blive undersøgt grundigt og din krops historik klarlægges. Ud fra dette vil der blive lagt en plan for det videre forløb som ud over den manuelle behandling også kan bestå af instruktion i relevante øvelser som f.eks. åndedrætsøvelser, udholdenhedstræning, strækøvelser m.m. med fokus på de udfordringer du har.

Selve behandlingsforløbet kan være komplekst grundet de mangeartede symptomer man kan have efter en COVID-19 infektion. Derfor er det vigtigt at din behandlingsplan bliver skræddersyet til dig.

Det sker i huset

08. april 2024

Vil du være en del af teamet?

Rødovre Fysioterapi & Sundhedshus søger en selvstændig fysioterapeut (30-37 timer). Vi er en klinik med stor kundetilgang og mange nye projekter i støbeskeen. Senest har vi udvidet med åbningen af Rødovres nye, lokale træningscenter, MUVING. Nu søger vi en fysioterapeut, som vil være en del af vores team på klinikken og som ønsker at bidrage til vores fortsatte udvikling.

Læs mere

18. marts 2024

Spottede du MUVING i Rødovre Lokalnyt?

“Vi er blevet bekræftet i, at sociale fællesskaber er vigtige for folks mentale sundhed. Hvis vi kan kombinere det i et univers, hvor træningen ikke kun er fysisk, men også mentalt og socialt, har man en god cocktail” fortæller indehaver af MUVING, Lasse Voldby Creutzberg til Rødovre Lokal Nyt

Læs mere

01. marts 2024

Udvider med nyt træningscenter!

Endelig kan vi dele den gode nyhed: Teamet bag Rødovre Fysioterapi & Sundhedshus udvider med nyt træningscenter! Kom med, når vi for første gang åbner dørene til MUVING mandag d. 4. marts.

Læs mere

Få direkte besked om vores arrangementer

Vi arbejder hele tiden på at give vores patienter den bedst mulige behandling og viden.

Vi inviterer dig derfor indimellem til spændende foredrag og til arrangementer, hvor du kan blive klogere på din sundhed – fysisk såvel som psykisk. Tilmeld dig her - så bliver du den første, der får besked om vores arrangementer.

Website designet og udviklet af nisted-bruun.dk

Rødovre Fysioterapi
& Sundhedshus

Rødovrevej 251
2610 Rødovre

Find vej på kort

Telefon 36 41 43 19
info@rodovrefys.dk